Kategorier
Infographics Online Markedsføring Video

Køb dokumenter online

Smart i en fart – på den gode måde

Det vil være en underdrivelse, hvis man sagde, at internettet er en opfindelse, der har ført meget nyt med sig. Der er nærmere tale om en revolution, der vender op og ned på magtrelationer. En lang række dovne monopoler har allerede fået eller får i disse år revet tæppet væk under sig. Det er mest tydeligt i mediebranchen, men internettet har skabt nye muligheder i alle brancher – og de innovative, flittige og ambitiøse har grebet mulighederne.

Dokumenter.dk er en ny hjemmeside, hvor du online kan købe dokumenter, kontrakter og aftaler udarbejdet af advokater. Det siger sig selv, at det sparer en masse tid, når man slipper for at mødes fysisk over simpelt papirarbejde og helt rutineprægede sager. På vores del af kloden hvor det materielle ofte er på plads, men hvor bureaukratiet har taget overhånd, ja der bliver tiden hurtigt den knappeste ressource.

Konceptet er illustreret med denne infographic
Konceptet er illustreret med denne infographic

Alle de skabeloner du skal bruge

Når du driver virksomhed, har du brug for mange skabeloner og juridiske standardkontrakter, og med dokumenter.dk kan du nemt og hurtigt hente alt fra ansættelseskontrakter til ægtepagter. Det hele er alfabetisk ordnet og meget overskueligt. Alle skabeloner udarbejdes af dygtige advokater, revisorer og advokatsekretærer, og de er altid opdaterede i forhold til gældende ret. Formatet er Word.

Via et abonnement kan virksomheder og iværksættere få ubegrænset adgang til samtlige dokumenter, aftaler og kontrakter, og det er nemt at finde lige de skabeloner, der passer dig. Du kan også købe dokumenter et ad gangen, men for mange virksomheder vil et abonnement hurtigt kunne betale sig. Udover virksomheder og iværksættere er målgruppen for dokumenter.dk revisorer og advokater, og hjemmesiden er da også stiftet af netop en advokat.

Iværksætter-advokaten

Troels Wenzel Østergaard, medejer af SelskabsAdvokaterne ApS i Lyngby, ejer dokumenter.dk. Advokat Troels Wenzel Østergaard er specialist i selskabsret, virksomhedsoverdragelse, generationsskifte samt komplekse erhvervskontrakter. SelskabsAdvokaterne er som navnet antyder specialiseret i erhvervsjura og hjælper en lang række små og mellemstore virksomheder med alt fra opstart til overdragelse.

Det er betryggende, at en advokat, der hjælper iværksættere, har succes som iværksætter.

Advokater på video

SelskabsAdvokaterne er i øvrigt et af de advokatfirmaer, der bruger videoer i deres online strategi. I videoerne om eksempelvis generationsskifte, salgs- og leveringsbetingelser, ejeraftaler og ansættelseskontrakter forklarer firmaets advokater forskellige juridiske emner på en overskuelig måde. Udover viden om disse emner, giver videoerne et godt og troværdigt indblik i hvad det er for et firma, man har fået fat i, og de mennesker, der står bag.

Vi siger tillykke til Troels Wenzel Østergaard med dokumenter.dk!

Kategorier
Blogging Indhold Infographics Sociale Medier

Brug billeder

Mange bloggere er tilbageholdende med at bruge personlige fotografier, fordi de er bange for at udstille sig selv. Men læserne responderer meget positivt på billeder af mennesker. Det er f.eks. meget vigtigt at have et billede af sig selv på sin hjemmeside.

Billeder bruges især på de sociale medier, der får stadig større betydning for søgemaskineoptimering. Hvis du gerne vil have aktiveret Pinterest-brugerne, skal du altid bruge billeder i dine blogindlæg. Forbrugere, der kender et bestemt brand via interaktion på sociale medier, er mere tilbøjelige til at besøge brandets hjemmeside gentagne gange og bruger mere tid på siden.

Mangler du ideer til billedmateriale på din blog, har Miranda Miller på SEOmoz bl.a. følgende forslag til motiver:

  • Deltagelse i velgørenhedsarrangementer.
  • Deltagelse i branchearrangementer, netværk osv.
  • Rejser.
  • Den heldige vinder i en konkurrence.
  • Sportshold o.a. som din virksomhed sponsorerer.
  • Folk der bruger dit produkt.
  • Kurver og grafer om brugen af dit produkt.
  • Introduktion af dine medarbejdere.
  • Screen captures af samtaler på Facebook og Twitter.
  • Screenshots fra dine videoer.
  • Omdan tekst til billede, f.eks. ved at indsætte et citat eller et FAQ spørgsmål/svar i grafik.
  • Lav diagrammer der illustrerer komplekse forhold i din branche.
  • Find gamle billeder fra din virksomhed frem og brug dem i nostalgiske indlæg.
  • Photoshop dine billeder og tilføj tegneseriebobler el. lign.
  • Søg i Google Images for at se, hvordan andre illustrerer dine søgeord.
  • Tjek Pinterest for at se, hvilke billeder der klarer sig bedst i din niche.

Kategorier
Google Infographics Online strategi Sociale Medier

Mere markedsføring for pengene

Internettet er en guldgrube, når man vil markedsføre produkter og ydelser. 58% bruger mere end seks timer om ugen på sociale medier alene. Og 34% bruger mere end 11 timer om ugen på sociale medier.

De klassiske former for marketing; messer, direct mail, avisannoncer, telemarketing osv. bruges selvfølgelig stadig, men især små virksomheder oplever, at de får mere for pengene ved email marketing, søgemaskineoptimerede hjemmesider, blogs og sociale medier. Som et eksempel skaber virksomheder med over 200 blogindlæg typisk 3,5 gange flere leads, end virksomheder med under 20 blogindlæg.

Her er en infographic, der viser forskellen på den internetbaserede markedsføring og den klassiske markedsføring. Gplus.com kalder moderne markedsføring for inbound marketing, fordi den zoomer ind på den målgruppe, der allerede er interesseret i køb, frem for at skyde med spredehagl som outbound marketing.

Kategorier
Infographics Sociale Medier

Grafiske budskaber

På Facebook og andre sociale medier deler folk i stigende grad grafiske billeder indenfor alle typer af emner: økonomi, sprog, klima, litteratur, politik osv.

Infographics er grafiske formidlinger af forskellige budskaber. Det kan være alt fra et banalt billede, der har fået en billedtekst, som forankrer billedet på en uventet måde til komplekse flowcharts fyldt med information, som dog er hurtigere at overskue, end hvis man skulle læse den som ren tekst.

Infographics er en genre, der læner sig op af infotainment eller faktion. Det er formidling af fakta på en relativ enkel og samtidig underholdende måde. Søg på “infographics” billeder – så ser du hurtigt, hvad det handler om.

Infographics er freeware, men virksomheder hyrer bureauer til at lave dem til sig. Der er penge i genren, da den er meget effektiv til at sælge et produkt/budskab på nettet. De gode infographics får enorm eksponering på nettet:
Der skal være en humoristisk eller overraskende/skæv vinkel, ellers bliver grafikken ikke delt.

  • Jo enklere, jo bedre – alle lider af informationsforstoppelse.
  • Der bør være en vis overensstemmelse mellem budskab og afsender.
  • Det anbefales at involvere sit netværk allerede under udarbejdelsen af infographics.