Kategorier
Webdesign

Fine hjemmesider

vara
Design din egen sko

Vi støder på mange forskellige hjemmesider hver dag, både som almindelige brugere og som leverandører af seo. Der er stadig – her i 2014 – overraskende mange grimme hjemmesider: Hjemmesider, der ikke er blevet opdateret i årevis, eller hjemmesider, der bruger en hæslig gratis eller hjemmefabrikeret skabelon.

123hjemmeside.dk figurerer ofte med nogle absolut uæstetiske designs, ingen nævnt, ingen glemt. Er det egentlig muligt at finde en pæn side lavet via 123hjemmeside.dk? Vi skal nok sige til, hvis vi finder én.

De fleste hjemmesider, vi besøger, er dog ganske pæne. De kan være svære at finde for søgerobotterne og for brugerne at navigere rundt i, men flotte, det er de.

Kender I det der med, at en sublimt smuk hjemmeside tvangsindlægger én til at se en animation eller noget andet gøgl, og når fyrværkeriet endelig er overstået, har man mere end svært ved at finde Kontakt? Den type hjemmesider er stadig meget udbredte, selvom designerne er ved at indse, at de fleste brugere ikke er webdesignere – de kommer faktisk bare for at finde noget, de mangler.

Men så er der heldigvis også hjemmesider, hvor det hele går op i en højere enhed. Som eksempel kan vi fremhæve Ferragamos hjemmeside,  hvor mode-afficionadoen kan customize sin egen version af sko-klassikeren Vara. Det store italienske modehus har selvfølgelig styr på både æstetik og brugervenlighed og går direkte til stålet. Værsko!

ingvald
Nostalgi og køkkenmaskiner

Men det behøver ikke være så prangende. Den danske leverandør af slagterimaskiner, Ingvald, præsenterer sig selv med en enkel og overskuelig hjemmeside. Indkøberen mødes af et slideshow, hvor billeder af de topmoderne maskiner afløses af nostalgiske billeder af husmødre og fabriksgulve fra 1940erne (Ingvald blev stiftet i 1938). Nedenunder slideshowet er der tre yderligere indgange til forskellige emner – designet som papirark. Igen er retro-stilen en kærkommen kontrast til state of the art-maskinerne af rustfrit stål.

Den danske designer af boliginteriør Ferm Living har et forsidelayout der minder lidt om Ingvalds, med et stort dominerende slideshow øverst og en en række kvadratiske indgange nedenunder. I toppen er der en såre simpel menubjælke, hvor der er lige det man skal bruge for at komme i gang. Resten er pakket pænt ned i bunden af siden. Smukt som produkterne.

ferm
Fine Ferm
Kategorier
Indhold Webdesign

Hvorfor langsomme loadtider får dine besøgende til at flygte

Har du nogensinde hørt om en internetbruger, der ville ønske, at hjemmesider ikke var så hurtige om at loade?

Hastigheden af din hjemmeside er en af de vigtigste elementer, hvis du gerne vil have besøgende, der ikke stikker af igen med det samme.

Ifølge en post fra Econsultancy tilbage i 201, var langsomme hjemmesider skyld i tab på op til £1.73 milliarder, fordi de besøgende simpelthen ikke gad at vente et par sekunder mere, end de var vant til.

Hvor hurtig skal siden loade?

Så hurtig som muligt.

Et bedre svar er, i følge Ramesh Sitaraman fra University of Massachusetts, op til 2 sekunder. Ramesh udarbejdede en rapport ved navn “Network Performance: Does It Really Matter To Users And By How Much?” hvor han altså konkluderede, at de besøgende er tålmodige – i de første to sekunder, efter de er klikket ind på en side.

For lige at understrege hvordan størstedelen ser på hastigheden af hjemmesider: Google mener at en hjemmeside er “langsom”, hvis loadtiden er længere end halvandet sekund.

Hvordan kan jeg forbedre hastigheden?

Du kan starte med at få din hjemmeside testet på en af de mange hjemmesider, der tilbyder hastighedstests.

Hvis din side loader hurtigere end 2 sekunder: Tillykke! Du har lavet en side, som Google og dine besøgende ikke rynker på næsen af. Nu kan du i stedet fokusere på at levere indhold af den højeste kvalitet.

Hvis din side loader langsommere end 2 sekunder: Frygt ej – det er ikke verdens undergang. Kig dig omkring – eller bed den sideansvarlige om at gøre det – og se om du kan finde nogle billeder, der er for store, eller om du har nogle plugins, du kan undvære (hvis du bruger WordPress eller et andet CMS).

På tools.pingdom.com kan du endda se hvilke elementer der gør din hjemmeside langsom. I mange tilfælde er hjemmesiden langsom, fordi der sker for meget på forsiden. En god idé kunne være at sprede indholdet ud på flere sider, eller at skære det unødvendige fra.

Når du har gjort det der skal til, kan du rette blikket mod dit hostingselskab. Kvalitet koster; derfor oplever man tit at billigst er lig med langsomst. Når man først har indset hvor vigtig hastigheden af ens hjemmeside er, bliver det straks nemmere at vende blikket mod de dyrere hostingselskaber.

Sørg derfor for at få fat i et godt hostingselskab og en god webdesigner, når siden skal bygges op fra bunden eller blot opdateres – det kan mærkes på bundlinjen.

Hjemmeside i denne kategori? Ja tak
Hjemmeside i denne kategori? Ja tak

 

Kategorier
Online Markedsføring Webdesign

Nye skærme, nye hjemmesider

Responsive Web Design er det nye store dyr i åbenbaringen. Begrebet er opfundet af webdesigner Ethan Marcotte, som har ladet sig inspirere af tankerne bag “responsive design” i arkitekturen, hvor rum og materialer tilpasser sig deres omgivelser. Fænomenet kaldes derfor også adaptive design.

Med responsive design forstås, at indholdet på en hjemmeside skifter størrelse afhængig af dit browservindue – dvs. du kan se den samme hjemmeside fra både en smartphone og skærmen på dit skrivebord.

Udviklingen er naturligvis et svar på den kendsgerning, at salget af PC’er er gået i stå til fordel for tablets (også kaldet tavlecomputere). I 2013 vil salget af tablets formentlig overgå 100 millioner. Allerede i dag er flertallet af mobilabonnenter i USA smartphone-ejere.

Alle disse mange nye skærme betyder vækst for online marketing branchen, så tak for det. Udgiverne kan nøjes med at designe og vedligeholde ét site, og brugerne får en god oplevelse, uanset hvor de er.

Alle er glade – også app-udviklerne. Men ifølge Pew Research Center, foretrækker 60% of tablet brugerne at læse nyheder online frem for som downloadede publikationer. Apps bør derfor betragtes som et supplement til et mobilt website.

Rent teknisk bruger et responsive web design såkaldte “media queries” til at finde ud af hvilken skærmopløsning, det bliver serveret på. Fleksible billeder og flydende gitre tilpasser sig herefter skærmen. I stedet for at definere absolutte størrelser på sidens forskellige elementer (pixels), angives hvad de skal fylde i forhold til hinanden (procent). Man kan definere at nogle elementer, f.eks. store reklamebannere øverst på en side, skal skjules, hvis browservinduet er mindre end 768 pixels (størrelsen på en iPad). Eller at to kolonner tekst skal vises i forlængelse af hinanden i stedet for ved siden af hinanden, hvis skærmen er 480 pixels (størrelsen på en iPhone).

Kilde

Et udvalg af skærme
Et udvalg af skærme