Værdigrundlag

Gennemsigtighed
Når man arbejder med marketing, er man pr. definition i varmluftsbranchen, men hos os får du konkrete ydelser for pengene. Vil spilder ikke din tid med buzzwords, men tager udgangspunkt i din virkelighed og giver dig, hvad du skal bruge her og nu. Vi stikker ikke noget under stolen – du kan se præcis, hvad du får, krone for krone.

Med på noderne
Vi har et stort netværk i branchen, og ved hvad der rykker nu. Vi udsætter jævnligt os selv for efteruddannelse og er opdaterede med de programmer, som dominerer markedet i dag. Vi bestræber os på at anvende de nyeste og bedste teknologier, så du kan udnytte den mangfoldighed af muligheder, som internettet giver.

Ordentlighed
Med ærlighed og hårdt arbejde kommer man længst. Vores metodevalg er altid white hat – vi arbejder med søgemaskinerne, ikke imod dem. Der er allerede masser af volapyk på nettet – vi ønsker ikke at øge mængden. Vi hader spam og kunne derfor aldrig drømme om at proppe dine nøgleord ind i meningsløse tekster.

Lokalt engagement
Vi er forankret i vores by, Sorø, og er ekstra glade for vores lokale kunder. Vores engagement i lokalområdet involverer bl.a. medlemskab af Sorø Rotary Klub, JCI Sorø samt etablering af byportalen www.dit-soroe.dk – en åben blog.