Maile Ohye fra Google beskriver i denne video de fem mest almindelige seo fejl og slutter af med en række gode råd for at komme tilbage på sporet. De fem fejl:
1. Man skal ikke arbejde med seo, før man har en forretningsidé. Hvorfor skal kunderne vælge dig? Har du lavere pris, bedre service, højere kvalitet osv.?
2. Man skal ikke arbejde isoleret med seo. Seo skal ses som en del af en helhed. Integrer seo med din øvrige markedsføring.
3. Man skal ikke spilde tid på workarounds. Send nyt indhold til Fetch as Googlebot i Webmaster Tools.
4. Man skal ikke lade sig fange af seo tendenser. Mange websites har desperat forsøgt at please Googles algoritme ved at proppe tekster med søgeord. Tiden er bedre brugt på at lave et læsevenligt og unikt indhold.
5. Man skal handle hurtigt. Definer succeskriterier, implementer forbedringer, mål effekten, lav nye forbedringer i en hurtig cyklus.