Organisationer er gode til at samle information, men ikke altid så gode til at tilpasse sig denne information. Det skyldes, at de er struktureret som et stort, sløvt hierarki, der fokuserer på, hvad der er godt for de ansatte (især de administrative medarbejdere), frem for hvad der er godt for kunderne.
I mange tilfælde bliver forandringer implementeret over så lang tid, at når organisationen endelig er i mål, har målet flyttet sig. Udviklingen på internettet sker ikke intervaller på halve og hele år, men time for time, hvilket selvsagt kræver en organisation, der er i stand til at reagere som en gazelle.
I denne video fortæller Jonathon Colman om fire principper i agil marketing. Agil betyder hurtig og smidig, og indenfor marketing er der en voksende erkendelse af, at en tid præget af hurtige forandringer kræver hurtige tilpasninger i den enkelte virksomhed.
- Kunden er central i agil marketing, forstået på den måde at virksomheden skal organisere sig selv omkring kundens behov: Hele tiden samarbejde med kunderne og fokusere på, hvad man kan gøre, for at de nemt kan opnå det, de gerne vil.
- Tværfunktionelle arbejdsgrupper, der skyder huller gennem siloerne i den gammeldags, tunge organisation, er en vigtigt del af agil marketing. Designere, kodere, marketing-folk, analytikere, projektledere osv. sidder sammen og snakker sammen. Skær ned på mængden af dokumentation, møder og e-mails. Colman er stor fan af stand-up mødet, hvor man står i en rundkreds en gang om dagen og taler sammen i 10 min. (max ti minutter).
- De tredje princip er, at det altid er bedre at handle end ikke at handle. Det skyder en pil igennem “sådan plejer vi ikke at gøre”. Agil marketing har som sin primære funktion at fjerne forhindringer for arbejdet med at gøre kunderne glade. Bl.a. ved at turde sig nej til arbejdsopgaver, der ikke giver værdi for kunderne.
- Som det sidste princip fremhæver Colman de små tilpasninger. Man bliver klogere af at prøve sig frem end at analysere sig frem. Nye tiltag skal lanceres hurtigt og tilpasses senere, med udgangspunkt i den konkrete erfaring. Ingen er perfekte, og det nytter ikke at stræbe efter perfektion – det bedste er det godes værste fjende.
