Da vi og vores kunder arbejder meget med WordPress, bliver vi ofte spurgt om, hvornår man bruger hhv. Sider og Indlæg:
Sider
- En side er statisk – den har sin faste plads på din hjemmeside.
- En side kan ikke kategoriseres, tagges og dateres.
- En side kan tilgås via menuen, eller hvor du ellers linker til den.
- Sider er din hjemmesides skelet.
- Sider er f.eks. “Kontakt” og “Hvem er vi?”
- Sider rangeres ofte højere end indlæg af Google.
- Den vigtigste information på din hjemmeside bør udgives som sider
Indlæg
- Et indlæg er dynamisk stof, som får en fremtrædende plads øverst på dit site, indtil det bliver “skubbet ned” af nyere indlæg.
- Et indlæg skal kategoriseres, tagges og dateres.
- Et indlæg kan tilgås fra alle sider ved at klikke på kategorien mv.
- Indlæg er hjemmesidens kød og blod – de gør hjemmesiden levende.
- Indlæg er f.eks. “Nyt på hylderne” og “Julegaveideer”
- Da indlæg er sæsonprægede, rangerer Google dem ofte ikke så højt som sider,
- Brug indlæg til at gøre din hjemmeside aktuel og linke til dine sider.