Kvalitetstrafik
Kender du forskellen på dårlig trafik og kvalitetstrafik?
Vi kan godt lide besøgende, som køber noget i din butik. Vi holder også meget af besøgende, som aktivt deltager i debatten på din side.
En succesfuld hjemmeside har brug for besøgende fra begge verdener, mens den samtidig undgår dårlig trafik.
Nedenfor har vi skrevet lidt om, hvorfor du bør undgå én form for trafik og aktivt opsøge en anden.
Dårlig trafik
Besøgende, som forlader siden kort tid efter de er ankommet, er meget dårlig trafik.
Det er selvfølgelig rart, at din side har været overbevisende nok til, at de har klikket sig frem til siden. Folk klikker trods alt ikke i blinde, og stort set ingen bruger Google’s ”Jeg føler mig heldig” knap – men hvis de er væk igen med det samme, kan det rent faktisk skade din side.
Der har længe været spekuleret i, om en høj bounce rate rent faktisk skader ramte hjemmesider. Google har været ude så sent som i år og sige, at de ikke benytter data fra Analytics – som for eksempel bounce rate – i deres søgealgoritme. Men selvom Google ikke straffer dig på grund af det, er det stadig et signal om, at din hjemmeside enten ikke holder hvad den lover, eller bare ikke er god nok i den besøgendes øjne.
Du kan holde din bounce rate nede ved at sørge for, at navigationen på din side er overskuelig, og at indholdet matcher den besøgendes forventninger.
Kvalitetstrafik
Nu hvor vi har defineret dårlig trafik, skal vi kigge på den slags, vi godt kan lide.
Kvalitetstrafik ses i form af besøgende, som flittigt besøger hvert et lille hjørne på din hjemmeside. Besøgende, som aktivt snuser sig frem til indlæg, som interesserer dem, og deler hvad de finder med deres omgangskreds.
Kort sagt: Den bedste slags besøgende checker ind på din side, absorberer indholdet, og smider det på Facebook, Twitter eller Google+ (eller alle 3, hvis du er heldig). Den gode besøgende vil måske endda vende tilbage til siden og lægge en kommentar til indholdet. Det er lige præcis dén slags trafik, du skal opsøge.
Klare sidetitler og meta descriptions
Gode sidetitler og meta descriptions medvirker til, at din hjemmeside vil få positive besøgende i stedet for negative.
Selvom ”Forside” er en 100% legitim titel på din forside, giver den ingen information overhovedet. Forside af hvad? Det eneste som er værre end forside er en tom meta description og ordet ”Forside”.
Du sælger sokker: Forestil dig at en Google-bruger søger efter ”billige sokker”. Han kigger første side igennem af søgeresultaterne og ender med at skulle vælge mellem ”Joe’s Billige Sokker” og ”Forside”.
Dine titler skal være så klare som muligt, og du må under ingen omstændigheder bruge sjove eller skæve titler, som kan forvirre den besøgende. Interne jokes, memes, popkultur og lignende skal holdes langt væk fra hjemmeside titler, hvis du gerne vil forvirre så få besøgende som muligt. Appeller i stedet til undren og nysgerrighed: ”Din næste elregning kan halveres på bare 10 minutter” og ”X gode grunde til Y” er gode eksempler på titler, som vil tiltrække en masse besøgende; bare vær sikker på, at indholdet kan leve op til titlen – ingen holder af at blive skuffet.
Lad os hjælpe dig med at få tiltrukket kvalitetstrafik
Online markedsføring er vores speciale.
Vi ved hvad der skal til, for at få de rette besøgende – og forhåbentlig fremtidige kunder – til at kigge forbi din hjemmeside.