Internettet er en guldgrube, når man vil markedsføre produkter og ydelser. 58% bruger mere end seks timer om ugen på sociale medier alene. Og 34% bruger mere end 11 timer om ugen på sociale medier.
De klassiske former for marketing; messer, direct mail, avisannoncer, telemarketing osv. bruges selvfølgelig stadig, men især små virksomheder oplever, at de får mere for pengene ved email marketing, søgemaskineoptimerede hjemmesider, blogs og sociale medier. Som et eksempel skaber virksomheder med over 200 blogindlæg typisk 3,5 gange flere leads, end virksomheder med under 20 blogindlæg.
Her er en infographic, der viser forskellen på den internetbaserede markedsføring og den klassiske markedsføring. Gplus.com kalder moderne markedsføring for inbound marketing, fordi den zoomer ind på den målgruppe, der allerede er interesseret i køb, frem for at skyde med spredehagl som outbound marketing.