Produktion af hjemmesider

Skal du bruge en ny hjemmeside?

Hjemmesider er ligesom telefoner: der går ikke længe, før den nuværende teknologi er forældet. Content Management Systemer – som stort set er et krav at benytte nu om dage – ændrer sig hele tiden, for at lukke sikkerhedshuller, forbedre loadhastigheder og tilbyde brugeren nye valgmuligheder.

Det er derfor vigtigt at have en hjemmeside, som fungerer upåklageligt her i 2013.

Få lavet din hjemmeside i WordPress

Alle har hørt om WordPress.

Det mest anvendte CMS i verden kan på kort tid forvandle selv den mindst computerkyndige person til en tjekket blogger. Følger man WordPress’ korte installationsguide, kan man få det hele installeret på kun 5 minutter.

WordPress startede som en blogging platform, hvor selvudnævnte modeeksperter, teknologi-entusiaster, madelskere, samt Hr. og Fru. Danmark kunne skrive om deres interesser. Blogging er stadig det, som WordPress bliver mest benyttet til, men det kan så meget mere.

Med plugins som WP-eCommerce, eShop, Shopp og Ecwid kan man forvandle sin blog til en velfungerende webshop. Selvom WordPress er på den rette kurs, når CMS’et skal agere webshop, er der bedre valg.

WordPress fungerer upåklageligt til mindre webshops – og da det er nemt at håndtere, kommer du ikke til at spendere en formue, hver gang der skal laves noget om. Men hvis du ønsker at eje en online butik, som skal indeholde massevis af kategorier og produkter, samt indviklede moduler, er Drupal et bedre valg. Ønsker du derimod en blog eller en hurtig og brugervenlig side, som kan forklarer mere om din virksomhed, er WordPress et rigtig godt valg.

I skrivende stund findes der ikke mindre end 68 millioner hjemmesider som benytter WordPress, med 45.8 millioner nye blogindlæg og 60.2 millioner nye kommentarer hver måned – WordPress er bloggingverdenens svar på Coca Cola og McDonald’s.

…eller i Drupal

Det gode ved Drupal – ligesom WordPress – er at du aldrig er alene, hvis du pludselig står med en hjemmeside som ikke virker, eller et modul som er gået i stykker. I skrivende stund er der mere end 18.000 brugeroprettede moduler og 800.000 medlemmer på diverse Drupal fora; imponerende antal, som vidner om et stort og aktivt bagland. Ifølge Drupals grundlægger Dries Buytaert er udviklerne i Drupals bagland mere teknisk anlagte, end dem man finder hos lignende udbydere som WordPress og Joomla, hvilket blandt andet har ført til, at Drupal ofte ses som et CMS, der er gearet mod hjemmesideejere som ønsker teknisk sofistikerede hjemmesider.

Ulempen ved Drupal er, at det kan være besværligt at komme i gang med, hvis man ikke har en vis erfaring. Det er ikke lavet til at fungere ”out of the box” på samme måde som WordPress. For hjemmesideejere som køber en færdig Drupal ”pakke”, er der dog ikke noget at bekymre sig om. Vi tilføjer og opstiller gerne alt det du ønsker, så du ikke behøver at tage arbejdshandskerne på.

Ønsker du en webshop, som har brug for plads til at vokse sig stor, er Drupal et godt valg.

Skal vi bygge en hjemmeside til dig?

Når det kommer til produktion af hjemmesider, mener vi selv, at vi er et godt valg til langt de fleste opgaver. Hvad end du har brug for en blog, en virksomhedsside, en webshop eller noget helt andet, finder vi en optimal løsning.

Du er velkommen til at kontakte os, så vi kan tage en uforpligtende snak om, hvad du har af ønsker til din nye hjemmeside. Hvis du ikke er tilfreds med vores oplæg, vil det ikke koste dig en krone.

 

Skriv kommentar